Jeg indrømmer det gerne, at jeg er afhængig, det har snart stået på i en del år. Jeg må bare ud og have mit fix, ud på loppemarked, og finde lopper.
Måske startede det allerede, som barn, da min forældre blev skilt, og min far ikke havde råd til at tage mig nogle steder hen, når jeg var hos ham. Men vi elskede at køre til Haslev på det blå marked, ja vi købte aldrig noget. kikkede bare det var super hyggeligt.
Og for 8 år siden mødte jeg min mand, som handlede med brugtvare, uha loppemarkeder, i starten kørte vi på de store markeder, og købte op. Og jeg lærte hurtig, hvordan man skal prutte om prisen, på den gode måde. Og forenings loppemarkeder som jeg elsker høj, ikke at vide hvad der står på den anden side af snoren, og møde med de andre handlende bagefter, og se hvad de har gjort af fund. Nogle gange kommer man hjem med nogle rigtig gode skatte, andre gange er det knap så meget. Men det er det der driver det hele, hvad mon der dukker op idag?
Og jeg har bestem ikke lyst til at skulle på afvænning.
Uh, ja, jeg kan næsten heller ikke nære mig. Lige nu jagter jeg keramik i diverse genbrugsbutikker ;) Man bli'r jo helt høj af det ...
SvarSlethelt enig :-)
SvarSletHej Britta ja man bliver jo høj, og det hele køre bare på en.... ;-)
SvarSletHej Moppeloppe ;-)
Det er lige nøjagtig sådan jeg har det:) Man er spændt på hvad man mon finder.. Og jeg elsker det kick man får når der pludselig står en uventet skat foran en.. Og tanken om hvad man går glip af hvis man ikke kan komme afsted er ikke til at holde ud;) Jeg er en markedsjunkie!!
SvarSlet