Emil, er en rigtig Emil

Igår da jeg kom hjem fra job, var det ikke som det plejer, Emil plejer altid at komme løben imod mig, når han høre bilen, ingen Emil igår, men isteden en Max, som jeg blev modtaget af, og da jeg jeg ville kalde Emil til mig, kunne jeg høre en kat, snakke fra den bagerste del af haven. Ned og kikke, eller jeg faldt ud op at kikke, for hvor sad Emil, oppe i havens højest træ, og da det var et opstrammet træ var der ingen grene, som han kunne komme ned af. og jeg kunne se kan var bange, og at han havde sidet der i mange timer. Mig i nederdel og pæne sko, ned og finde en stige, puha det er ikke sjovt at komme så højt op, men jeg kunne ikke nå, ned og kikke efter en anden stige, og da jeg kommer tilbage, ja så er katte væk fra træet, hmm var han kravlet høre op, så jeg ikke kunne se han ? jeg kaldte på ham, og lyttede efter hans kald. Men hvem stod pludseligt ved siden af mig, det gjorde Emil, han må ha været faldet ned af træet, da jeg var efter den anden stige. 3-4 meter puha han var ryste og det var jeg bestemt også, og da jeg lukker ham ind, er det første han kaster sig over, sin madskål, jeg er ret sikker på han har sidet der hele dagen.